Ziebart - Verdens største franchise bilplejekæde starter op i Danmark.

Med 60 års erfaring og mere end 1.200 Car Care centre i 37 lande, er det en markedsledende spiller som VI nu har startet samarbejde med, og med en franchisemodel hvor Ziebart kommer med alt fra egenudviklede produkter til knowhow og undervisning.

Pressemeddelelse:

Det er det danske firma Z- Danmark ApS, som har erhvervet sig rettighederne som Master franchiser af Ziebart på det danske marked. Niels Bork der står i spidsen for Z- Danmark ApS fortæller, vi forventer os rigtig meget af Ziebart i Danmark, det er produkter i højeste kvalitet og velbeskrevne og afprøvede arbejdsprocesser.

Lige nu arbejder vi med at tilpasse franchisemodellen til det danske marked og så skal vi ud og finde nogle gode partnere som vil være med til at starte kæden i Danmark. Det kan være bilforhandlere, bilplejecentre eller andre som ønsker at arbejde med et stærkt brand og et gennemprøvet koncept i høj kvalitet.

Når man ser på de store ændringer som er undervejs i autobranchen, med langt mindre mekanisk arbejde på værkstederne, så tror vi at mange bilforhandlere har brug for at tænke nye veje i de kommende år.

Ziebart blev grundlagt i 1959 i bilbyen Detroit og er verdens største automotive franchise kæde med speciale i bilpleje, beskyttelse og autofolie. Vi leverer stor knowhow, undervisning, alle nødvendige produkter og ikke mindst et veludviklet kunde- og værksteds It-system. Man kan sige at man som franchisetager driver sin egen forretning, men man gør det aldrig alene.

Ziebart har sit europæiske hovedkvarter i Polen, hvor også Danmark har mulighed for at få teknisk support, produkter, mv fra. Udover Polen er Ziebart også etableret i Holland og Spanien, men faktisk har Ziebart tidligere været i Danmark, både under navnet Tidycar og senere med navnet Ziebart. Kæden var størst i 1990’erne, hvor der var ca. 45 Ziebart Car Care centre i Danmark.

Flere informationer kan findes på ziebart.dk

Seneste nyheder
VI køber One2move Biludlejning
04-01-2024

Værkstedernes Indkøbsforening køber One2move Biludlejning

Læs mere
VI stifter selskabet Z-Danmark ApS og får rettighederne til Ziebart
02-10-2023

Ziebart er verdens største franchisekæde indenfor pleje og beskyttelse af biler

Læs mere
VI og Ovethi indgår ny aftale
27-09-2023

Ovethi tilbyder samme dags levering af dæk på hele Fyn og i Syd- og Sønderjylland, ved bestilling inden kl 10.00. Aftalen giver VI's medlemmer gode muligheder for at tilbyde deres kunder dækmærkerne Vredestein og Gislaved til skarpe priser, men stadig med en fornuftig avance til værkstederne. Mere information kan fås hos VI på 6616 3019

Læs mere